Varmeblæser, olieradiator eller elradiator: hvad er bedst til hvad?

En varmeblæser, en olieradiator og en elradiator laver alle varme af strøm. Men de gør det på hver sin måde: med blæst luft, med opvarmet olie og med luft, der stiger op gennem et varmelegeme. Guiden stiller dem side om side sammen med det infrarøde varmepanel. Du får opvarmningstid, støj, overfladetemperatur og hvilket rum, hver type passer til. Til sidst kommer svaret på, hvilken der er billigst i drift. Kort sagt koster de det samme pr. kWh.

Tre måder at lave varme af strøm på

Varmeblæser: blæst luft

Et varmelegeme af metaltråd eller keramik bliver varmt, og en blæser skubber luften igennem. Du mærker varmen efter få sekunder. Blæsten blander luften i rummet, så den varme luft ikke kun samler sig under loftet. Til gengæld larmer blæseren, og varmen forsvinder hurtigt, når du slukker. Keramiske modeller har et PTC-element, der selv begrænser sin temperatur. Læs mere om, hvordan en keramisk varmeblæser virker.

Olieradiator: opvarmet olie

Et varmelegeme i bunden varmer en olie, der er lukket inde i radiatorens ribber. Olien bliver aldrig brugt op og skal aldrig fyldes på. Ribberne bliver varme og afgiver varmen til luften og rummet. Olien skal varmes op først, så der går typisk 10-20 minutter, før du mærker forskel. Når du slukker, afgiver olien varmen langsomt i et stykke tid endnu.

Elradiator og panelovn: luft, der stiger op

En panelovn hænger typisk på væggen. Kold luft trækkes ind forneden, varmes af et element og stiger ud foroven. Luftstrømmen fordeler varmen uden blæser, så den er stille. Panelovnen varmer hurtigere op end en olieradiator, men holder ikke på varmen efter sluk.

Infrarødt varmepanel: stråling

Et infrarødt panel sender varmestråling ud, som opvarmer de flader og personer, den rammer, lidt ligesom solen. Luften bliver først varm bagefter, når væggene og møblerne afgiver varmen igen. Fronten bliver typisk omkring 100 °C.

Side om side: de fire typer sammenlignet

Tabellen viser de forskellige typer i praksis. Effekterne er typiske for modeller til boligen.

Hvornår vinder varmeblæseren?

Varmeblæseren vinder, når du skal bruge varme nu og kun i kort tid. Du tænder, når du kommer ind, og slukker, når du går. Ingen af de andre typer kan det samme.

• Badeværelset om morgenen. 10-15 minutter med 1.000-2.000 W gør en stor forskel, før du går i bad. Varmeblæseren skal have den rigtige IP-klasse og afstand til bruseren. Se reglerne for varmeblæser på badeværelset.
• Garage, værksted og kælder. Et par timer ad gangen, hvor rummet ellers står koldt. I større rum kræver det ofte en model på 400 V.
• Et koldt værelse, der skal bruges nu. Gæsteværelset eller hjemmekontoret, der står koldt det meste af ugen.
• Kold luft om sommeren. Mange modeller har et trin med blæser uden varme.

Ulemperne er støjen og støvet. Blæseren hvirvler støv op, og støv på et varmt element kan lugte brændt. Tør luft er derimod ikke en særlig varmeblæser-ting: al opvarmning sænker luftens relative fugtighed, uanset typen.

Hvornår vinder olieradiatoren?

Olieradiatoren vinder, når varmen skal køre i mange timer, og når der skal være stille. Lang opvarmningstid betyder mindre, når den alligevel står tændt hele dagen eller natten.

• Soveværelset. Ingen blæser, der suser, og ingen pust af varm luft i ansigtet.
• Hjemmekontoret hele dagen. En jævn varme over mange timer, hvor termostaten kun klikker af og til.
• Et koldt værelse i en længere periode. Fx et værelse, hvor husets egen varme ikke slår til i vinteren.
• Rum, hvor støv generer. Uden blæser hvirvler den mindre støv op.

Husk, at ribberne bliver meget varme. Pas på med små børn og dyr, og stil den, så ingen falder ind i den.

Fordele og ulemper ved varmeblæser og olieradiator

Her står de to flytbare typer over for hinanden, så du kan se, hvad du vinder og giver afkald på.

Panelovn og infrarødt panel: de to andre muligheder

Panelovnen er den faste løsning

En panelovn er det, de fleste kalder en elradiator. Panelovnen hænger på væggen under vinduet og passer til rum, der skal have varme hele sæsonen, fx et sommerhus uden centralvarme eller et anneks. Mange har elektronisk termostat og et frostvagt-trin, der holder huset lige over frysepunktet. Skal den tilsluttes fast i stedet for med stik, skal en autoriseret elinstallatør installere den.

Infrarødt panel: varmer dig, ikke rummet

Et infrarødt panel passer, hvor du sidder stille et bestemt sted: ved skrivebordet, i udestuen, på terrassen under halvtaget eller i et rum med højt til loftet. Fordelen er, at du mærker varmen med det samme, hvor strålingen rammer, selv om luften er kølig. Ulempen er, at hjørnerne uden for strålen forbliver kolde. Panelet er ikke billigere pr. kWh end de andre typer.

Hvilken er billigst i drift?

Alle elvarmere omsætter strømmen til varme. 1 kWh strøm giver 1 kWh varme i en varmeblæser, en olieradiator, en panelovn og et infrarødt panel. En olieradiator på 2.000 W leverer altså præcis lige så meget varme som en varmeblæser på 2.000 W. Prisen pr. kWh varme er derfor ens, og det, du betaler, er effekten gange de timer, varmelegemet kører, gange elprisen.

Forskellen ligger i, hvordan du bruger dem:

• Korte ophold: varmeblæseren er billigst, fordi den kun kører, mens du er i rummet. En olieradiator skal tændes en halv time i forvejen og koster strøm, før du har gavn af den.
• Lange perioder: forbruget bliver næsten ens. Når rummet er varmt, bestemmer rummets varmetab og termostaten udgiften, ikke typen.
• Termostaten: en præcis elektronisk termostat holder temperaturen tæt på det valgte. Hver grad lavere sparer cirka 5 % af varmen.
• Varmen efter sluk: olieradiatorens restvarme går ikke tabt. Varmen bliver i rummet, men sparer heller ikke strøm.

Udenlandske tests, hvor olieradiatorer koster mindre i timen end varmeblæsere, skyldes typisk lavere effekt og termostatens styring, ikke en bedre udnyttelse af strømmen. En højere effekt giver hurtigere varme, ikke dyrere varme. Vil du regne prisen ud med dine egne tal, så brug beregneren i artiklen om, hvor meget strøm en varmeblæser bruger.

Regningen afhænger ikke af typen af elvarme, men af de timer og grader, du varmer.

Kun en varmepumpe udnytter strømmen bedre, fordi den henter det meste af varmen i luften, jorden eller vandet. Så giver den flere kWh varme pr. kWh strøm. Læs mere om, hvornår en varmepumpe betaler sig.

Hvilken type passer til hvilket rum?

Har boligen fjernvarme eller en varmepumpe, er det som regel billigere at skrue op for den end at tænde en elvarmer. Elvarmeren er bedst som ekstra varme i det rum, husets varme ikke når.

Ofte stillede spørgsmål